Skip to content

Produktionsledere til Partering og Udbening Dag- og Natskift. Rose Poultry A/S, Part of Plukon Food Group

  • Lokalt
    • Vinderup, Midtjylland, Danmark
  • Production

Stillingsbeskrivelse

Vil du være med til at drive en produktion i udvikling? Hvor vi opruster på ledelse, investerer i den nyeste teknologi og arbejder struktureret med Progress?

Hos Rose Poultry er vi i gang med at løfte vores produktion gennem vores Progress-program og nye teknologiske løsninger på linjerne. Det betyder, at vi opnormerer ledelsen tæt på driften og derfor søger vi nu 2 erfarne produktionsledere til parterings- og udbeningsafdelingen: én til partering/lårudbening på nathold og én til brystudbening på daghold.

Om stillingen?

Som produktionsleder i partering og udbeningsafdelingen får du ansvar for den daglige drift i et af vores to skift (dag eller nat) og ledelsen af et større team af medarbejdere. Du vil være en synlig leder på produktionsgulvet og samarbejde tæt med dine ledelseskolleger, driftsassistenter og procesoperatører på tværs af skift. Fokus er på stabil produktion, høj kvalitet og effektivt flow, og du skal samtidig bidrage til løbende forbedringer og implementering af nyeste produktionsteknologier. Da vi er midt en stor transformation af processor og udstyr kan denne rolle nemt tilpasses så du garanteres en udfordrende og udviklende rolle.

Arbejdstider:

  • Daghold: kl. 07.00 – 15.00

  • Nathold: kl. 23.00 – 07.00

Om ROSE POULTRY part of Plukon

ROSE POULTRY er Danmarks største fjerkræproducent og en del af Europas næststørste fjerkrækoncern, Plukon Food Group. Vi står bag det traditionsrige ROSE kylling-brand og er dedikerede til at levere 100% dansk kylling af højeste kvalitet til både det lokale marked og eksport.

Vi har lokationer 3 steder i Danmark, vores hovedkontor ligger i Aarhus og vores 2 produktionsfaciliteter er placerede i Vinderup og Skovsgaard. Vi er engagerede i at skabe et sikkert og inkluderende arbejdsmiljø, hvilket er blevet anerkendt gennem priser for vores arbejdsmiljø- og CSR-initiativer. Vores engagement i kvalitet, omtanke og dyrevelfærd afspejles i hver eneste kylling, vi producerer.

Lær os endnu bedre at kende på www.rosepoultry.dk  og få en forsmag på den dejlige danske kylling, vi producerer, på www.rosekylling.dk.

Dine primære ansvarsområder

  • Personaleledelse: Daglig ledelse af medarbejderne i udbeningsafdelingen på dit skift. du sikrer bemanding og et sikkert arbejdsmiljø hver dag.

  • Driftsansvar: Planlægge og sikre en stabil drift med fokus på høj produktivitet, kvalitet og overholdelse af leveringstider. Du følger op på centrale nøgletal (f.eks. udbytte og effektivitet) og arbejder målrettet på at optimere processer og resultater.

  • Kvalitet og forbedringer: Overvåge kvaliteten og fødevaresikkerheden i produktionen og sikre overholdelse af standarder. Arbejde løbende med forbedringsinitiativer og vores interne Progress-program for kontinuerlige forbedringer i produktionen.

  • Teknik og optimering: Indgå aktivt i implementering af ny teknologi på linjerne og anvendelse af Lean-værktøjer til at forbedre arbejdsprocesser og udstyr.

  • Medarbejderudvikling: Motivere, træne og udvikle dit team i hverdagen, så alle arbejder sikkert og effektivt. Du holder fx teammøder, trivselssamtaler og bidrager til rekruttering og onboarding af nye medarbejdere.

Om dig

  • Har solid ledererfaring fra produktion, meget gerne fra fødevareindustrien. Du ved, hvad der kræves for at skabe gode resultater i en driftstung hverdag.

  • Har stærk teknisk forståelse: måske har du en teknisk uddannelse eller baggrund. Du er vant til at arbejde med produktionslinjer og forstår vigtigheden af løbende vedligehold og optimering af udstyr.

  • Er struktureret og handlekraftig, med fokus på både mennesker og resultater. Du tager ansvar, træffer beslutninger og bevarer overblikket også når det går stærkt.

  • Er en tydelig og nærværende leder, der kan motivere dit team og sikre godt samarbejde på tværs. Du kommunikerer klart og kan skabe opbakning omkring fælles mål.

Vi tilbyder

  • Du træder ind i en virksomhed i positiv udvikling med fokus på Progress og løbende forbedringer.

  • Vi investerer i ny teknologi og moderne produktionslinjer.  du får mulighed for at arbejde med state-of-the-art udstyr og præge vores rejse mod en endnu mere effektiv drift.

  • Du får stor indflydelse på både drift og udvikling af din afdeling og kan bringe dine idéer til virkelighed i produktionen.

  • Du bliver en del af et stærkt hold, hvor vi har fokus på samarbejde, sikkerhed og at skabe resultater sammen.

Ansøgningsproces

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match – så send dit CV allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Produktionscheferne

Produktionschef dag; Thomas Pedersen t.pedersen@rosepoultry.com +45 29 21 59 32

Produktionschef nat Mohamed Abdullahi m.abdullahi@rosepoultry.com +45 42 33 90 99

Vi glæder os til at høre fra dig.

eller

Apply with Linkedin unavailable