
Stillingsbeskrivelse
Vil du bruge din IT-erfaring i en rolle med ro, ansvar og reel indflydelse – eller er du tidligt i din IT-karriere og klar til at vokse ind i en bred og teknisk stærk rolle?
Hos ROSE POULTRY søger vi en IT Specialist, System Administration, hvor der er plads til både den erfarne profil og den ambitiøse profil med lyst til udvikling.
Stillingen kan formes efter den rette kandidat – det vigtigste for os er, at du har lyst til at tage ansvar for stabil drift og være en synlig del af hverdagen tæt på forretning og produktion.
Om stillingen?
Som IT Specialist bliver du en central del af det danske IT-team med ansvar for drift, support og løbende udvikling af vores IT-infrastruktur og systemer.
IT i Danmark er i bevægelse mod mere lokal forankring, og stillingen spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at sikre stabilitet, kvalitet og overblik i hverdagen.
Du refererer til vores Country IT Manager og samarbejder tæt med både IT-kolleger, ledelse og forretningen – lokalt og i koncernen.
Dine primære opgaver
Daglig overvågning, support og vedligeholdelse af IT-infrastruktur, systemer og services
Fejlfinding på netværk, servere, software og hardware for at sikre stabil drift
Sikre at IT-arbejde udføres i overensstemmelse med aftalte standarder og specifikationer
Medvirke til forslag, specifikation og validering af ændringer i IT-infrastruktur
Deltage i IT-infrastrukturprojekter
Koordinere og kommunikere med eksterne IT-leverandører
Deltage i håndtering af service-desk-henvendelser og incidents
Løse ad hoc-opgaver i samarbejde med IT-teamet på tværs af lokationer
Indgå i en vagtordning, der sikrer høj driftssikkerhed
Om ROSE POULTRY part of Plukon
ROSE POULTRY er Danmarks største fjerkræproducent og en del af Europas næststørste fjerkrækoncern, Plukon Food Group. Vi står bag det traditionsrige ROSE kylling-brand og er dedikerede til at levere 100% dansk kylling af højeste kvalitet til både det lokale marked og eksport.
Vi har lokationer 3 steder i Danmark, vores hovedkontor ligger i Aarhus og vores 2 produktionsfaciliteter er placerede i Vinderup og Skovsgaard. Vi er engagerede i at skabe et sikkert og inkluderende arbejdsmiljø, hvilket er blevet anerkendt gennem priser for vores arbejdsmiljø- og CSR-initiativer. Vores engagement i kvalitet, omtanke og dyrevelfærd afspejles i hver eneste kylling, vi producerer.
Lær os endnu bedre at kende på www.rosepoultry.dk og få en forsmag på den dejlige danske kylling, vi producerer, på www.rosekylling.dk.
Om dig
Du har en IT-faglig baggrund og trives i en rolle, hvor stabil drift, ansvar og samarbejde er i fokus.
Vi forestiller os, at du:
Har en relevant IT-faglig uddannelse eller tilsvarende erfaring
Har erfaring med IT-drift og systemadministration
Har kendskab til Windows-baserede servermiljøer
Har erfaring med Microsoft Server, Active Directory, M365 – og gerne Azure
Har interesse for IT-infrastruktur, netværk og datacenter
Arbejder struktureret og tager naturligt ejerskab
Kommunikerer klart og samarbejder naturligt på tværs af organisationen
Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
Vi tilbyder
Hos ROSE POULTRY får du en IT-rolle med stabilitet, mening og faglig tyngde i en virksomhed med korte beslutningsveje og en uformel kultur.
Du får:
En central rolle i den daglige IT-drift
Tæt samarbejde med IT Manager og kolleger
En hverdag med variation mellem drift og udvikling
God introduktion og oplæring i systemer og forretning
Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, tillid og ansvar
Mulighed for løbende faglig udvikling
Din primære arbejdsplads er Vinderup, men stillingen indebærer også opgaver på vores øvrige lokationer i Aarhus, Skovsgaard og Struer.
Det er derfor et krav, at du har kørekort og adgang til bil.
Ansøgningsproces
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match – så send dit CV allerede i dag.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Country IT Manager Michel Tandrup på tlf. 25 10 68 48.
Vi glæder os til at høre fra dig.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.

