Gå til Indhold

Frostplanlægger til Rose Poultry A/S – en del af Plukon Food Group

  • Lokalt
    • Vinderup, Midtjylland, Danmark
  • Supply Chain

Stillingsbeskrivelse

Vil du spille en central rolle i vores supply chain og sikre, at vores frostproduktion altid kører stabilt, præcist og effektivt? Motiveres du af at arbejde tæt på både salg, produktion og logistik – og trives du i en hverdag, hvor ingen dage er ens? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen?

Som Frostplanlægger får du en nøglerolle i vores planlægningsafdeling, hvor du arbejder tæt sammen med både produktionen, salg, logistik og vores øvrige planlæggere. Du bliver et vigtigt omdrejningspunkt for at sikre korrekt planlægning, rette prioritering og løbende optimering.

Stillingen refererer til Supply Chain Manager og indgår i et team, hvor samarbejde, ansvar og udvikling er i fokus.

Om ROSE POULTRY part of Plukon

ROSE POULTRY er Danmarks største fjerkræproducent og en del af Europas næststørste fjerkrækoncern, Plukon Food Group. Vi står bag det traditionsrige ROSE kylling-brand og er dedikerede til at levere 100% dansk kylling af højeste kvalitet til både det lokale marked og eksport.

Vi har lokationer 3 steder i Danmark, vores hovedkontor ligger i Aarhus og vores 2 produktionsfaciliteter er placerede i Vinderup og Skovsgaard. Vi er engagerede i at skabe et sikkert og inkluderende arbejdsmiljø, hvilket er blevet anerkendt gennem priser for vores arbejdsmiljø- og CSR-initiativer. Vores engagement i kvalitet, omtanke og dyrevelfærd afspejles i hver eneste kylling, vi producerer.

Lær os endnu bedre at kende på www.rosepoultry.dk  og få en forsmag på den dejlige danske kylling, vi producerer, på www.rosekylling.dk.

Dine Primære ansvarsområder

Du får ansvar for en bred vifte af planlægnings‑ og koordinationsopgaver, bl.a.:

Daglige opgaver

  • Udarbejde og opdatere frostplaner

  • Opfølgning på produktionsplaner og korrigering efter behov

  • Frostplanlægningsmøde med produktionen

  • Ad hoc‑opgaver

Ugentlige opgaver

  • Produktionsplanlægningsmøder (10‑ugers prognose)

  • Leveringsevnerapport for foregående uge

  • Indtastning af relevante nøgletal og mængder

  • Projekter og løbende forbedringer

Månedlige opgaver

  • KPI‑opfølgning og optimering

Projekter

  • Optimering af planlægningsværktøjer

  • Alignment af processer (”stabil plan”)

  • Overvægts‑analyser og forbedringer

  • Optimering af set‑up for eksport og foodservice

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for Supply Chain Management, logistik eller lignende

  • Har 1–3 års erfaring med planlægning og gerne projektledelse

  • Arbejder struktureret, analytisk og har let ved at skabe overblik

  • Kan navigere i en travl hverdag og træffe beslutninger med høj kvalitet

  • Er stærk i IT – især Excel – og nysgerrig på systemer og data

  • Trives i samarbejde med mange forskellige faggrupper

  • Kan kommunikere tydeligt og skabe gode relationer

  • Begår dig ubesværet på dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Et centralt og alsidigt job i en fødevarevirksomhed i rivende udvikling

  • En vigtig rolle i vores planlægningsafdeling, hvor du får ansvar og mulighed for at præge processer

  • En hverdag præget af samarbejde, tillid og korte beslutningsveje

  • Tæt kontakt til både produktion og forretningen

  • Et engageret team med god sparring og solide faglige kompetencer

  • Mulighed for løbende faglig udvikling

Din primære arbejdsplads er i Vinderup, med mulighed for samarbejde på tværs af vores øvrige lokationer.

Ansøgningsproces

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match – så send dit CV allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Stefan Olesen, Supply chain Manager, på tlf. 25 10 67 60

Vi glæder os til at høre fra dig.

eller

Apply with Linkedin unavailable
Apply with Indeed unavailable